Arkitekfirmat HS BrunsgaardLaursen har hjulpet Slagelse Sygehus med gennemførsel af en større rokadeplan.
Projektet omfattede indretning, ombygning og renovering af følgende afdelinger: Børneambulatorium, gynækologisk og obstetrisk afdeling, herunder svangerskabsundersøgelser og gynækologiske ambulatorier, fællesmedicinsk ambulatorium indeholdende lungemedicinsk, gastromedicinsk og reumatologisk afsnit, samt neurologisk og geriatrisk ambulatorium. Svarende til ombygning og renovering, bygning 1, 2, 13, 14, 16, 45 og 47.
Projekterne er alle placeret i det eksisterende sygehus, og er planlagt og udført med de omkringliggende afdelinger i drift, under hensyntagen til at sikre fuld funktionalitet, sikre forsyninger og ikke mindst maksimalt hensyn til patienterne. Der var særligt fokus ved de fysiske flytninger, hvor håndtering af nedlukning og opstart af afdelingerne kræver tæt koordinering med både brugere og driftspersonale.
Alle projekter er udført i tæt samarbejde med driften, bl.a. afklaring om igangværende/ kommende driftsprojekter, som kunne påvirke rokadeplanen.
Koordinering af ESCO-projekt indgik som en del af projekterne i forhold til belysning, samt udskiftning af facader på enkelte bygninger.
For alle delprojekter er alle typer af eksisterende tekniske anlæg ombygget eller udbygget, ligesom der i enkelte afsnit er etableret nødvendige forsyninger i forhold til medicinske gasarter, trykluft, mv.
Udover det primære formål med selve rokaden har projekterne omfattet et generelt kvalitetsløft, energirenovering samt udskiftning af lofter, belysning, gulvbelægninger, mv.