HS BrunsgaardLaursen har som totalrådgiver for Køge Kommune forestået renoveringen af den fredede ejendom på Nørregade 41.
Ejendommen består af hovedbygningen mod gaden og en sidebygning med bindingsværk.
Bygningerne er placeret i Køge midtby, der er omfattet af de bygningsbevarende bestemmelser i Rammelokalplan 3-11, Køge Kommune. Ejendommen blev fredet i 1983.
Projektet omfattede udvendige vedligeholdelsesarbejder af facade, tag, døre, vinduer samt trappeopgange.
Rådgiverydelsen omfattede en grundig registrering af bygningsdele, facadevægge og tag. På baggrund af dialog med Slots- og Kulturstyrelsen blev der udarbejdet projekt til vedligeholdelsesarbejderne. Vi forestod udbudsprojekt, byggeledelse og fagtilsyn i byggeperioden.
Renoveringsarbejderne er foretaget med udstrakt hensyntagen til beboerne i ejendommens beskyttede boliger.