Facaderenovering – Psykiatrisk Center Nordsjælland

På Psykiatrisk Center Nordsjælland har Arkitektfirmaet HS BrunsgaardLaursen forestået arkitektrådgivning i forbindelse med en større facaderenovering.

Psykiatrisk Center Nordsjælland, som oprindeligt er tegnet af Bjarke Ingels’ arkitektgruppe BIG, er et psykiatrisk center beliggende i Helsingør, der er opført i 2005-2006 for det daværende Fredensborg Amt.

Facaderenoveringen er udført, mens bygningerne var i drift, og da der er tale om bygninger, der huser en række sårbare personer, har dette været et særligt hensyn igennem hele projektet.
Projektet har haft stor fokus på brugerinddragelse; der har været afholdt en række brugermøder, været øget fokus på koordinering, og på hensynet til indlagte borgere i projektets byggefase.

Det gennemførte projekt har omfattet opretning af bygningens eksisterende facader, herunder de- og genmontering af facader, murkroner og sokkelopbygning. Arkitektfirmaet HS har forestået arkitektrådgivningen, der i hovedtræk indeholdt: Indledende analyse, projektforslag, detailprojekt samt byggeledelse.
Hovedtemaet i projektets faser var planlægning og koordinering med brugerne for at sikre en smidig gennemførelse af projektet i en bygning i drift.

Bygherre
Region Hovedstaden
Beliggenhed
Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Rådgivning
Arkitektrådgivning
Areal
2.892 m2
Anlægssum
4 mio. kr.
Status
Ibrugtaget
År
2022
Ydelser
Projektbeskrivelse, analysearbejde, teknisk og arkitektonisk rådgivning, kontrahering, byggeledelse, opfølgning og aflevering.