Arkitektfirmaet HS BrunsgaardLaursen køber Arkiplus

Arkitektfirmaet HS BrunsgaardLaursen styrker sine kompetencer inden for bygherrerådgivning og totalrådgivning.

 Det strategiske opkøb af Arkiplus, vil styrke HS BrunsgaardLaursens position i markedet og udvide deres kompetencer inden for bygherrerådgivning og totalrådgivning.

Peter Frimann, administrerende direktør i HS BrunsgaardLaursen, udtaler: “Vi har en mangeårig historie sammen med Arkiplus og købet er en oplagt mulighed for at styrke vores profil og kompetencer. Arkiplus komplementerer HS BrunsgaardLaursen rigtig godt, da begge tegnestuer arbejder ud fra samme fælles værdier, med afsæt i de mangeårige faste kunder.”

Anders Køhler-Johansen og Lars Frederiksen, tidligere indehavere af Arkiplus, vil fortsat være en aktiv del af tegnestuen og bidrage til at fastholde de gode relationer samt deltage i den fremtidige udvikling af virksomheden.

Anders og Lars udtaler: ”Vi glæder os til at få et permanent samarbejde med HS BrunsgaardLaursen – et samarbejde som vi er sikre på vores mange faste kunder, vil få stor glæde af fremover.”

Med dette opkøb vil HS BrunsgaardLaursen nå endnu bredere ud på Sjælland og i hovedstadsområdet.

Som følge af opkøbet vil Arkiplus pr. 1. april 2025 blive en samlet del af Arkitektfirmaet HS BrunsgaardLaursens afdeling i Slagelse.