På Aktivitetscenteret Midgård i Slagelse Kommune, har Arkitektfirmaet HS BrunsgaardLaursen forestået totalrådgivning i forbindelse med tagrenovering og indvendig renovering af tagrum.
Aktivitetscenter Midgård er et tilbud til pensionister og efterlønnere i Slagelse kommune, der giver mulighed for bl.a. kreative værksteder, motion og sport, dans og musik samt cafémiljø med hygge og samvær.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1857 som realskole og er beliggende i Slagelse bymidte.
Projektet omhandlede tagrenovering ved tilbageføring af tagbelægning til oprindelige teglstenbelægning samt total inddragelse af ubenyttet tagrum til flere aktivitetsrum. Derudover blev elevator udskiftet med en ny kabinelift.
Projektet blev gennemført med inddragelse af brugerne af bygningen og efter hensyn til deres specifikke ønsker og behov.