Kofoedsminde skal udvides med 28 nye pladser og det nye byggeri skal opføres med fokus på dagslys, indeklima, grønne områder, oplevelses stier og haveanlæg.
En af de mål der er indarbejdet i tegninger og planløsningen i det nye byggeri er, at der skal arbejdes målrettet mod at højne sikkerhed og arbejdsmiljø for de ansatte på Kofoedsminde, samt muliggøre optimering af personale ressourcer da de nuværende rammer gør det svært at afvikle en hverdag med hensyn til de krav der er til netop arbejdsmiljø og sikkerhed.
Samtidig er det et stort ønske at skabe nogle behagelige og hjemlige rammer for beboerne, hvilket skaber bedre velvære, og forventes at have en dæmpende effekt på udadreagerende adfærd.
Der opføres på den baggrund 28 nye sikrede pladser på Kofoedsminde. Et samlet nybygget areal på 3.400 m2, og et projekt hvor der skal indarbejdes et højt sikkerhedsniveau i form af robuste materialer, sikkerhedsvinduer og robuste døre.
Udover de nybyggede faciliteter anlægges gårdhaver med adgang direkte fra fællesarealerne, med gode læ forhold og mulighed for at sidde under udhænget. Gårdhaverne er formgivet af SLA i organiske former, med læ mure og forskudte hegn, der mindsker fornemmelsen af at være ”bag hegn” og under støtter fornemmelsen af lys, luft og grøn natur. Yderligere anlægges stisystemer, der både tjener formålet som adgangsveje, løbestier og brandveje.
Projektet udføres som fasttrack projekt, hvilket stiller krav til hurtig udførelse, og effektivt og tæt samarbejde mellem alle involverede parter.
Projektet er netop sendt i udbud, så hvis det er noget for jer, så byd ind på det her: https://lnkd.in/dMdSQ-_b